Tilbage til forsiden
 
 
Kirkekoret synger sange og salmer

 

Torsdag eftermiddag er øvedag i musiklokalet i kælderen under Ebeltoft Sognegård, og her er organisten James Lally i fuld gang med dirigere kirkekoret.

 

Der øves på de salmer og sange, som skal synges ved næste søndags gudstjeneste og også hvis der der er en koncert på vej.

 

Og det er både hyggeligt og sjovt og med megen grin undervejs! Og så lyder det godt, når alle lægger stemmerne i og oplever, at det er skønt at synge sammen.

 

 

 


 

Har du lyst til at synge i vores kirkekor?

 

Vi optager løbende nye kormedlemmer i kirkekoret.


 
- Vi øver torsdag eftermiddag kl. 16.30.
- Vi synger til gudstjenester og til koncerter.
- Vi synger både nyt og gammelt, salmer og soul.
- Arbejdet ved de forskellige tjenester er lønnet.

 
Hvis du har sunget i kor før, eller hvis du har lært noder ved at spille et instrument, så er det en stor fordel - men det er ikke et krav for at være med!
For at blive medlem af koret skal du til en lille optagelsesprøve, hvor din stemme og dine musikalske forudsætninger vil blive testet. Du skal blandt andet synge en sang, læse op og kunne gentage nogle enkle melodistumper og rytmer.


Der er mange gode grunde til at synge i kirkekor:
du får lært at synge i kor
du bliver fortrolig med gudstjenesten
du lærer noder, rytmer og at synge udfordrende sange
du får lært at optræde for andre
du lærer at synge dig glad
du får lært at samarbejde og at lytte til andre


Koret holder sommerferie i juli. 


Kontakt kirkens organist James Lally 2015 7356, hvis du har spørgsmål eller vil aftale et tidspunkt for en audition.

 
 
 l#S Ebeltoft og Dråby sogne • Webmaster: Morten Bay-Mortensen