Kirkens historie
Handrup kirke ligger i den vestlige ende af Dråby sogn, og er en annekskirke til Dråby kirke.
Dråby sogn er stort. 5.245 ha og strækker sig fra Havmølleåen i vest til Skovmøllen i øst. Indtil 1902 havde dette omfangsrige sogn kun én kirke, Dråby kirke.
Bygget på folkevilje
Men nogle år inden århundredskiftet begyndte beboerne i sognets vestlige del at vise, at de kunne selv. Man begyndte at holde regelmæssig gudstjeneste i Handrup skole og efterhånden modnedes tanken om egen kirke.
Handrup kirke blev bygget før menighedsrådsloven blev vedtaget, så derfor var det en sag for en privat kirkekomité, de kirkelige myndigheder og staten. Og der opstod mange forhindringer undervejs.
Kirkekomitéen kom til at bestå af proprietær Hans Peter Mønsted, Lyngsbækgård, gårdejer og sognefoged Jens Peter Rasmussen, Handrup, gårdejer Peder Christensen, Ørnbjerg Mølle, gårdejer Søren Sørensen Thorup, Lyngsbæk, samt kaldskapellan H. C. Krogh som sekretær.
Penge på finansloven
I 1901 købte man grunden af gårdejer Rasmus Horn for 450 kr. kontant og så begyndte arkitekt V. Ahlmann, Århus at udarbejde et projekt. Man ansøge samtidig staten om de nødvendige penge, hvilket resulterede i et par afslag, og med besked om at fremkomme med et mindre projekt.
Men til sidst blev der bevilget 10.000 kr., mens det samtidig blev pålagt komitéen selv at skaffe 2.000 kr. Disse penge skulle indbetales til Stiftsøvrigheden i Århus som kirkens vedligeholdelseskapital. Det vil sige, at renterne af summen skulle anvendes til den fremtidige vedligeholdelse af kirken.
Husstandsindsamling
Kirkekomitéen startede nu en indsamling. Medlemmerne havde på forhånd tegnet sig for 100 kr. og nu gik de fra hus til hus og samlede ind. 2.000 kr. var dengang en formue, men det lykkedes at nå målet.
Nu kunne man sætte håndværkerne i gang: Byggeriet blev lagt i hænderne på murermester Anders Andersen, Boeslum, og snedkermester Christian Rasmussen, Femmøller.
Den 20. november 1901 stod kirken færdig til afleveringssyn:
En lille kapelagtig bygning, opført af røde mursten og med skifertage. Mod øst en tresidet afslutning; mod vest et smalt tårn med pyramidespir og med hovedindgang i tårnet.
Kirken var indvendig kalket gul med røde striber og hvidtet loft. Stolestader og prædikestolen var malet blå. Den eneste alterudsmykning var et trækors, og døbefonten var udført i egetræ.
Indvielse af kirken.
Før kirken kunne tages i brug, skulle den behørigt indvies ved en festgudstjeneste, og indvielsesdagen blev aftalt med biskop Joh. Clausen til søndag den 6. januar 1902 kl. 10.
Om forløbet skriver biskoppen i et brev:
”Ved Processionens Ankomst til kirken synges Salmen 249 (Gjør Døren Høi). Processionen gaar op i koret, hvor Præsterne tager plads til højre, Lægmændene til venstre. Medens jeg gaar i Sakristiet for at iføres Ornat synges salmen 269 (Talsmand, som paa Jorderige). Efter at derpaa en af de tilstedeværende Præster har læst den i Ritualet anførte Bøn, synges Salmen 725 (Hyggelig, rolig), hvorefter jeg holder indvielsestalen. Derpå læse af Præsterne som foreskrevet i Ritualet og jeg foretager indvielsen. Salmerne før os efter Prædiken vælges af Provsten. Som slutningssalme synges 136 (Tak for al din Fødsels Glæde).
Til at overvære Højtideligheden bør foruden Præsterne indbydes Amtmanden, Herredsfogeden og Arkitekten samt Medlemmerne af Komiteen til Kirkens Opførelse.
Aftenen før Indvielsen før Solnedgang ringes en Time med Kirkens Klokke. Paa Indvielsesdagen skal ringes, som det på Højtidsdage er Skik”.
Biskop Clausen blev imidlertid forhindret i at deltage i indvielsen, som i stedet blev foretaget af provst J. Brix og pastor K. G. Brandt.
Kirkens hverdag
Og så begyndte hverdagen i Handrup kirke med gudstjenester og kirkelige handlinger.
Den første dåb i kirken blev foretaget 2. februar, da Niels Havgaard Jensen døbtes af kaldskapellanen, N. Jensen Nørding.
Det første brudepar blev Akton Carl Pedersen Munk, gårdmand af Skovmøllen, og Ane Maria Sørensen, som den 28. januar blev viet af pastor Nørding.
Den første begravede på Handrup kirkegård blev Rasmus Eriksen, skrædder fra Krakær, som blev begravet den 5. marts af sognepræsten K. G. Brandt.
Derimod gik der 74 år får den første konfirmation fandt sted i kirken. Det skete den 16. maj 1976, da pastor Thorkild Schousboe Laursen konfirmerede 4 piger og 4 drenge.
Kirkens restaurering
I årenes løb er der foretaget mange forbedringer og fornyelser i Handrup kirke. I de første 65 år blev kirken, som fra 1903 havde fået sit eget menighedsråd, vedligeholdt, men så måtte der en større restaurering til. Det regnede ned gennem taget og den gamle kakkelovn var udtjent.
Opgaven blev overdraget arkitektfirmaet Aksel Skov og Aage Kristensen, Århus, som iværksatte en foryngelseskur, med lyse og venlige farver i kirkerummet. Et nyt varmeanlæg blev etableret, og da håndværkerne havde sluttet 9 måneders arbejde blev kirken genåbnet den 15. oktober 1967 med en festgudstjeneste.
Også i 1984 er der foretaget forbedringer på varmanlægget og samme år blev der installeret automatisk ringning med kirkeklokken.
Mange gaver og anskaffelser
At Handrup kirke blev bygget på folkevilje har givet sig udslag i, at kirken gennem årene har modtaget mange gaver.
Mange har haft særlige følelser for den lille kirke i Handrup, og har beredvilligt bidraget til dens indretning og udsmykning.
Allerede i 1911 fik kirken af frk. Anna Bendix fra Ebeltoft skænket et alterbillede til afløsning af det hidtidige trækors. Det forestillede kobberslagen i ørkenen og havde tidligere været ophængt i en svensk kirke.
I 1912 gav menigheden kirken et instrument, et harmonium.
I 1969 fik kirken 25 særkalke til brug ved altergangen; der blev anskaffet en ny messehagel og en nye løber, alt sammen gjort mulig af en gave fra en anonym giver. Tilsvarende gaver i 1970 og 1971 dannede baggrund for, at der kunne etableres elektrisk lys i kirken, og opsættes bl.a. lampetter og standerlamper.
Senere er der skænket lyseholdere til alle bankegavle.
Alterbilledet fra 1911 fik sin afløsning i 1972 da man anskaffede kunstneren og professoren Kræsten Iversens (1886-1955) store maleri: ”Jesu indtog i Jerusalem”. Billedet er et forstudie til en glasmosaik, som kan ses i Risskov kirke.
Ophængningen skete i forbindelse med en restaurering, hvor også et nyt harmonium blev taget i brug. Det sørgede for musikken til både gudstjenester og handlinger, indtil man i 1989 fik opstillet kirkens nuværende orgel, et godt instrument på 6 stemmer fra orgelbyggeriet Jensen & Thomsen.
Fra Ebeltoft Avis, 27. januar 1902: Kirke i Handrup:
”Handrups nye Kirke, der indviedes i gaar, den 26. ds. er smuk, monumentalt af røde Sten, med et nydeligt lille Taarn, hvori er anbragt en Klokke med fuldtonende Klang.
Det med lige Loft forsynede Indre, der rummer 100 Siddepladser, virker harmonisk og vil, naar en Rigmand skænkede en smuk Altertavle dertil, blive et Hus, hvor Menigheden med Glæde søger hen ogsaa for Husets Skyld.
Højtideligheden indlededes med Salmer, hvorunder en Procession bestaaende af 6 Præster i Ornat og Provst Brix i Spidsen, fulgt af Amtmand, Kammerherre Hoppe, Borgmester Lyngbye og Formanden for Kirkekomiteen Proprietær Mønsted, ankom og tog Sæde øverst i Kirken. Efter Sangen indlededes Gudstjenesten ved Provstens Bøn.
I Hs. Højærværdighed Biskoppens Fraværelse foretog Provst Brix Indvielsen, hvorefter Pastor Brandt hold en kort hjertelig Prædiken.
Til Højtidelighed søgte flere en Kirken kunde rumme saa at mange stod udenfor! Maatte Kirken ved denne Højtidelighed have faaet Velsignelse fra Oven til i Fremtiden at være fuldt optaget”.
Kilder: Kirkeaviser fra 1977 og 1987.
