Kirkens historie

 

Fortalt af pastor Erik Ågård i 1970

Når jeg nu skal fortælle noget af Draaby Kirkes og Draaby sogns historie, må jeg allerførst sige, at det er en yderst vanskelig opgave. Vi ved alt for lidt om Draabys og Draaby Kirkes fortid. De skrevne kilder, som er tilgængelige, er i hvert fald meget få.
Måske vil derfor noget af det, De hører i aften, senere blive rettet, fordi der kommer nye oplysninger frem, fx fra Kalø Lensarkiv. (Der er intet at hente i Skærsøs godsarkiv eller i Århus Stifts arkiv).
Hvad der siges, må derfor siges med ikke ringe usikkerhed. Det, De får at høre i aften, er sikkert ikke den endelige sandhed. Men i hvert fald et skridt på vejen til et uopdyrket felt.

 

De ved sikkert alle, at Draaby betyder Dragsby, altså byen ved draget. Nemlig byen ved den smalle landstrækning mellem hav og hav. I dette tilfælde mellem Kattegat og Ebeltoft Vig.
Men dette drag, denne smalle landstrækning, har tidligere været meget smallere end i dag. Draaby har haft Kattegat adskilligt tættere inde på livet. I den hedenske og første kristne tid og i flere århundreder derefter har Draaby haft direkte sejlforbindelse til Kattegat.
Havet skar sig ind norden om Holme, Ind til Stubbe Sø og ind til Skærsø. (Det er formentlig deraf, gården har sit navn: Den har været en ø i en slags skærgård. Så sent som i 1768 skriver Danske Atlas: ”Skiersøe, en meget gammel Herregaard, ligger på en liden Ø udi en Sø, som nu er moxen (næsten) er borttørret, hvoraf vel og Gaardens Navn er kommet….”).
Havet skar sig således ind norden om Holme, ind til Stubbe Sø og Skærsø. Og på samme måde skar havet sig ind syd om Holme, ind over Draaby Mark, til Draaby Sø og Draaby. (Holme var altså,  som navnet siger, nogle holme i havet.
Og endelig skar havet sig ind over Boeslum Gunger, næsten op til Boeslum by.
Hvis man i dag ser på et generalstabskort over sognet, ser man ganske tydeligt den gamle havlinje (kystlinje).

 

Draaby har altså i middelalderen haft direkte sejlforbindelse til havet. Man må derfor regne med, at Draaby har været en havneby. Det har endda været en fortrinlig havn: Vel afskærmet til alle sider for storm og bølger.
Et gammelt kort fra ca. 1650 over Århus Stift viser trods alle unøjagtigheder Draabys gunstige beliggenhed ved en ”pose” af Kattegat.
Mon De i øvrigt ikke har undret Dem en smule over bybilledet i den nordlige del af Draaby? Det har jeg, da jeg kom til Draaby. Jeg sagde til mig selv: ”Jamen, dette ligner jo ikke en landsbygade; men en bygade. Husene er bygget sammen på købstadsfacon.
Forklaringen er uden tvivl, at denne del af Draaby oprindelig var en havnegade. Selv om alle husene i dag er betydeligt yngre, har man stadig bevaret præget af havnegade. Det er en gade, der ligner de gamle gader i Ebeltoft.
Når Kattegat siden har trukket sig tilbage mod øst, er det fordi landet har hævet sig betydeligt. Efter Bøttiger (1893) har man ved Rugaard målt lande5ts hævning ril 12½ fod, dvs. ca. 4 meter. Der er ikke langt fra Rugaard til Draaby. Draaby sogn har altså nok hævet sig omtrent efter samme målestok. Og efterhånden som landet hævede sig, blev vandstanden ind til Draaby lavere og lavere. Tilsejlingsforholdene blev vanskeligere og vanskeligere.
Derfor rykkede Ebeltoft efterhånden frem på scenen.. Denne lille ryddede toft i det mægtige skovareal på Hasnæs havde en fortræffelig beliggenhed, med naturlige betingelser for en god havn. I Valdemar den Andens Jordebog 1231 er Ebeltoft end ikke nævnt, kun Draaby ”med dens tilliggende”. Ebeltoft hørte formentlig med til dette tilliggende. Men i 1301 blev Ebeltoft købstad, og efterhånden løb Ebeltoft af med sejren. I 1500-tallet er slaget formentlig aldeles tabt for Draabys vedkommende. Ebeltoft  erobrede fremtiden og overlod Draaby til fortiden. Når sognepræsten omkring 1560 flytter fra Draaby til Ebeltoft, er det uden tvivl slutpunktet for en århundredelang konkurrence mellem de to byer.

Men Draaby har formentlig i fortiden haft andet og mere end en havn at støtte sig til. Historikeren Suhm (1700-tallet), antager, at der i Draaby har ligget en kongelig borg eller kongsgård på Valdemarernes tid (tiden før og efter 1200). Måske er det Skærsø, der oprindelig har været en sådan kongelig borg. Men der eksisterer også en gammel overlevering om en borg ved Høgsborg eller Hogsborg øst for Draaby sø. I samme forbindelse bør man formentlig også stille spørgsmålet, hvad der ligger bag navnet på ”Borggården” i Draaby.

Det er altså kun en formodning, at der skal have ligget en kongelig borg eller kongsgård i Draaby. Men det var ikke nogen helt urimelig placering af fx en kongelig borg: På den ene side vel afskærmet af skov og på den anden side med direkte sejlforbindelse til Kattegat.

Måske har der også ligget et kloster eller en klosteragtig bebyggelse her på stedet. Det vides, at der er fundet en del sjældne lægeplanter ved den nordligste indskæring i Draaby sø. Ved Skærsø Station findes en forhøjning i terrænet, som endnu kaldes ”Klosterbanke”. I 1893 (Bøttiger) var der flere gængse navne af samme slags: Klosterskoven, Klosterbakken, Klostergangen og Klostergungerne. Klostergangen angives efter et kort fra 1802 at være en allé, der fører fra Skærsøs have over gungerne  til bakken, der ligger inde i skoven. Sagnet fortæller om en løngang, der fører fra Skærsø under søen til bakken. I bakken er efter sigende fundet rester af en gammel kælder..
Også her er vi altså ude i noget, der kun er formodninger. Vi aner ikke med nogen form for sikkerhed, om der har været et kloster ved Draaby. Men stednavnene peger på noget i den retning.
Med usigelig sikkerhed ved vi derimod, at Draabys og Draaby kirkes historie i århundreder har været nært knyttet til Skærsøs historie.

Skærsøs oprindelse kendes ikke. Måske har den, som nævnt, oprindelig været en kongelig borg, og er senere blevet pantsat sammen med kronens øvrige gods i Hasnæs og Ebeltoft. Der sker i hvert fald forskellige kongelige pantsættelser her på egnen i 1300-tallet og 1400-tallet.
I 1343 nævnes en adelsmand ved navn Johannes Magnussen som Skærsøs ejer. I 1400-tallet ejes Skærsø af den betydelige adelsfamilie Rosenkrantz. Måske allerede af den mægtige rigsråd og hofmester Otto Nielsen Rosenkrantz(1395-1477), som Christoffer af Bayern i 1449 efter en pantsættelse gav skøde på kronens gods Hassens, Ebeltoft og Hjelm. I hvert fald ejes  Skærsø af Otto Nielsen Rosenkrantz’ søn, den hovedrige rigsråd og hofmester Erik Ottosen Rosenkrantz (1427-1503). – han var ejer af 800 bøndergårde og blev efter sin død omtalt som ”en Fader for Danmark”.
Hans datter, Mette Eriksdatter (død ca. 1500) bragte ved sit ægteskab med rigsmarsk Eskild Gøye (død 1506) Skærsø i den om muligt endnu betydeligere, endnu mægtigere og endnu rigere familie Gøyes ejendom.

Fra Eskild Gøye går ejendommen videre til sønnen Mogens Eskildsen Gøje (ca. 1470 – 1544). Han var rigshofmester og den rigeste herremand i Danmark, både på jordegods og  på børn (17 i alt, med to koner). Det var ham , der skaffede Christian den III på tronen; han var oprindelig from katolik; men blev den lutherske bevægelses utrættelige fortaler. Han er medunderskriver af  Den Danske Kirkeordinans, 1539.

Man skal nok ikke regne med, at disse mægtige adelsmænd har haft noget stærkt personligt forhold til godset Skærsø, som de har ejet blandt så mange andre godser. Deres forhold til Skærsø, og dermed til Draaby og Draaby Kirke, har nok fortrinsmæssigt været af forretningsmæssig art.
Den første af Gøyerne, som direkte benævnes ”til Skærsø”, er i hvert fald Mogens Eskildsen Gøyes søn Falk Mogensen Gøye (død 1554, gift med Ide Ulfstand, død ca. 1604). På samme måde benævnes sønnen Falk Falksen Gøye  (1555 – 94 og dennes søn, rigsråd Falk Falksen Gøye jun. (1594-1643). Disse tre medlemmer af familien Gøye må således formodes at have boet på Skærsø.
Rosenkrantz-familiens våben, som bl.a. rummer en torad-skaktavlet skråbjælke, findes malet på øverste hvælving i både Draaby og Ebeltoft kirkers skibe. Gøyernes våben, med bl.a. 3 sølv-ibskaller (muslingeskaller),  findes på øverste hvælving i Draaby kirkes kor sammen med Ulfstands - familiens våben,  der rummer 3 vandretliggende, skarpe ulvetænder.

Inden vi forlader familierne Rosenkrantz og Gøje, Skærsøs besiddere, må vi stille spørgsmålet, om disse familier også ejede Draaby Kirke.
Svaret må lyde, at i princippet har ingen adelige herrer nogensinde ejet Danmarks sognekirker.
Før Reformationen tilhørte sognekirkerne Kirken, og det vil formentlig i sidste ende sige paven i Rom. Sådan var det i princippet, men i praksis har den mægtigste del af adelen naturligvis været kirkeejere af den simple grund, at deres vilje var lov.
Efter Reformationen, da kongen overtog alle kirker, bortsolgte kongerne i en lang række tilfælde kirketienden til lokale godsejere. De fik således en del af kirkernes indtægter og skulle til gengæld afholde kirkernes udgifter. Kirkerne var altså stadig kongens, i princippet; men i praksis blev kirketiende-ejerskabet udlagt, som om det var et kirke-ejerskab.
Først i 1679 blev Skærsøs ejer lovformeligt kirketiende-ejer for Draaby Sogn.
Svaret på det stillede spørgsmål må altså lyde, at Rosenkrantzerne og Gøyerne aldrig har været kirkeejere i princippet, men formentlig i høj grad i praksis. Hvem ville nemlig i givet fald turde sige dem imod?

De har derfor kunnet skalte og valte med Draaby Kirke, som de ville.
Et uafklaret spørgsmål er århusbispens forhold til Draaby kirke. Århusbispen var nemlig også godsbesidder herude. Da Otto Nielsen Rosenkrantz i 1449 fik skøde på Kronens gods i Hassens, Ebeltoft og Hjelm, overtog han kun halvdelen af dette areal. Den anden halvdel var nemlig ikke Kronens, men bispens. Biskoppen i Århus vides at have ejet halvdelen  af Ebeltoft og har bygget  Ebeltoft Kirke. Han har uden tvivl også ejet halvdelen af Draaby Sogn.
Det må være baggrunden for, at biskop Niels Clausens våben (biskop i Århus 1492-1520) findes i Draaby Kirkes degnestol (en ombygget herskabsstol). Århusbispen har været kirkens ”medejer”.
Vi vil foreløbig lad egnshistorien standse her. I aften er det den ældre historie, optil ca. 1650, der må komme på tale, idet bygningshistorien stort set afsluttes inden dette år.
Skærsøs yngre historie vil derimod blive aktuel næste gang, da vi skal beskæftige os med Draaby Kirkes inventar og udstyr.
Tilbage står kun at nævne, at der formentlig ikke er grund til at fordybe sig i Lyngsbækgårds historie, da denne ejendom ikke har haft større betydning for Draaby kirke. Lyngsbækgård synes at have haft større betydning for Agri kirke.

 

Draaby Kirkes historie.

 

Hele dette egnshistoriske stof er baggrunden for nu at gå et skridt videre og spørge efter Draaby kirkes historie.
Vi starter med spørgsmålet: Hvorfor er Draaby kirke bygget som en hel domkirke?

Det nytter i den forbindelse ikke at opstille beregninger over Draaby Sogns folketal i middelalderen. Når man dengang byggede kirker, var det nemlig helt andre ting end folketallet, der afgjorde kirkestørrelsen. Når kirker byggedes store, skete det enten til Guds ære, fx i forbindelse med et kloster, eller til menneskers ære, fx for at kaste glans og herlighed over et kongeligt, adeligt eller bispeligt gods eller måske over en by (fx en havneby), der gerne skulle have et synligt guddommeligt værn og således opnå bedre trivsel.
Der er meget af dette, som det ville være fristende at anvende for Draaby kirkes vedkommende; men da vi faktisk ved for lidt om en mulig kongeborg, en kongsgård eller et kloster ved Draaby, er det nok klogest at rette opmærksomheden mod de mere sikre forudsætninger: Havnens eksistens samt skærsøadelens og århusbispens besiddelser i sognet.
Her finder vi også uden tvivl forklaringen på Draaby Kirkes anselige størrelse: at den var kirke i en havneby, som Skærsøs ejere og århusbispen havde økonomiske interesser i.
Denne forklaring støttes af formodningen om, at Draaby Kirks oprindelig er indviet til Skt. Nicolaus , de søfarendes helgen. Kalkmaleriet på nordsiden af kirkens kor er nemlig uden tvivl en fremstilling af Skt. Nicolaus. På samme måde må man tyde det nyligt fremdragne kalkmaleri på triumfvæggens nordside. Her er skrevet navnet Nicolaus, og de tilhørende billeder er formentlig scener fra Nicolaus-legenden.
Puslespillets brikker begynder således at samle sig, og vi ser for os Skt. Nicolai Kirke i Draaby, ligesom man har Skt. Nicolai Kirke i København og Vejle og Kolding og Holbæk og i mange andre havnebyer.
Den skulle være et storslået bygningsværk, og Skærsøs adel (samt muligvis bispen i Århus) var bygherrer.

Vi spørger dernæst: Hvornår er Draaby Kirke da bygget?
Et bare nogenlunde nøjagtigt svar herpå kan ikke gives. Det kan man sjældent med middelalderkirker. De fleste er nemlig bygget over en årrække. Det gælder også Draaby Kirke.

Draaby Kirke er bygget i flere etaper:

1. Ca. 1100 – 1200 I dette århundrede må der formodes at have været en lille
trækirke på stedet.

 

2. Ca. 1200 – 1400  I disse århundreder er trækirken erstattet af en lille, rød
munkestenskirke, bestående af det nuværende kor som skib med
et vedhæftet mini-kor i østenden. Fundamenter fra dette mini-kor
er afdækket ved restaureringen, under det østlige korgulv.
Denne lille kirke er romansk: har fladt bræddeloft og små,
rundbuede vinduer (både i sidemurene og i gavlspidserne og
formentlig også i minikorets østvæg). Der må have været en
mandsdør og en kvindedør i syd- og nordmuren. I mini-koret stod
et stenalter på et trinpodium, ca. 2 x 2 m. Fundamentet hertil er
afdækket ved restaureringen, under gulvet i apsis.
At det nuværende kor således oprindelig har været skib, fremgår
af, at korets vestlige gavlmur, som ses i oprindelig skikkelse over
det nuværende skibs øverste hvælvingsfag, er tydeligt vejrbidt.
Således stod Skt. Nicolai Kirke i Draaby måske i 200 år. Det er
klart, der måtte ske en ændring, så kirken blev mere
præsentabel.

 

3. Ca. 1400 – 1500 Dette århundrede, som formentlig er Draabys storhedsperiode,
betegner derfor en stor byggeperiode for Draaby kirke. Det er
øjensynlig et meget langvarigt byggeri. Det har måske strakt sig
over det meste af århundredet.
Man påbegynder opførelse af et nyt, stort skib i røde munkesten.
Det hidtidige lille skib skal være kor hertil. Det projekteres i
romansk stil, bl.a. altså med fladt bræddeloft.
Mini-koret sløjfes. I stedet opføres den halvrunde afslutning på
koret, som kaldes apsis. Formentlig samtidig opføres en skillemur
mellem apsis og kor, så apsis bliver et lukket rum, en slags
sakristi til opbevaring af kirkens  hellige kar og måske
værdipapirer, måske tillige for herredsarkivet). Fundamentet til
denne skillemur er afdækket  ved restaureringen.
Samtidig opføres det nye skib, projekteret uden hvælvinger, men
med fladt bræddeloft. Skibet får mands- og kvindedør i syd og
nord (de tilsvarende døre i koret (det gl. skib) lukkes). Mellem kor
og skib udhugges en lille romansk triumfbue.
Fra denne byggeriets første fase, den romanske, stammer de to
Nicolaus-malerier (af konservatoren dateret til ca. 1400).
Men midt i byggeriet skifter man pludselig om til en mere moderne (og dyrere) stil: den gotiske.
Det hænger vel sammen med de velhavende Ronsenkrantzeres komme til Skærsø.
Skibets konstruktion ændres til den gotisk. Det skal ikke længere have fladt bræddeloft, men murede hvælvinger. Der opføres tre krydshvælv, hvis støttepiller er det eneste, der er uden forbandt med murene. Samtidig klistres to krydshvælv på det ellers rent romanske kor.
Men så opstod der et nyt problem: Hvordan skulle man nu komme op under taget? Det er dog nødvendigt af og til! I romanske kirker med fladt bræddeloft sker det gerne gennem en loftslem, og i gotiske kirker med hvælvinger sker det normalt ad kirketårnets trappe. Men her var intet kirketårn!
Problemet løstes ved, at der ved skibets nordvestlige hjørne opførtes et lavt trappetårn, med adgangsdør ved siden af kirkens norddør. En spindeltrappe fører herfra til kirkeloftet.
Fra denne byggeriets anden fase, den gotiske, stammer de smukke ribbedekorationer i kor og skib (datering: lidt før 1500) samt de to våbenskjolde på skibets øverste hvælv (Rosenkrantzernes våben samt et uidentificeret, bestående af to vandrette, røde bjælker).
Således blev Draaby Kirke en ganske præsentabel kirke; men der manglede alligevel noget.

 

4. Ca. 1500 – 1600 Dette århundrede bliver vistnok skæbnesvangert for Draaby. Ebeltoft tager uhjælpeligt føringen: med en bedre havn. Fra præsteskiftet 1560 flytter sognepræsten fra Draaby til Ebeltoft. Det er et tidens tegn. Fru Ide Ulfstand på Skærsø søger i den situation at hævde Draabys position ved et forsøg på at skille de to sogne og således bevare et sognepræsteembede i Draaby; men det forpurres af kongen i 1566 Draaby er definitivt kommet på andenpladsen.
Byggeriet ved Draaby Kirke i dette århundrede må bl.a. ses i dette perspektiv: som et modtræk mod en for Draaby skæbnesvanger udvikling. Den søges reddet ved et prægtigt byggeri, hvor Gøyerne er bygherrer.
Der sker følgende ændringer: Skillerummet mellem apsis og kor nedbrydes, triumfbuen gøres større og føres op i gotisk spids, skibet forlænges i vest med et krydshvælvet tårnrum med så svært murværk, at det må være tænkt som underetage for et tårn; men tårnet opføres i stedet som et styltetårn ved tårnrummets vestende. Ved kirkens norddør opføres endelig et krydshvælvet våbenhus, delvis sammenbygget med trappetårnet.
Fra samme tidsafsnit stammer den formentlig første begravelse i Draaby Kirke af en af Skærsøs adelige ejere, nemlig Falk Mogensen Gøye (død 1554) og hans hustru Ide Ulfstand (død ca. 1604) og barn (Helvig ?). Deres ligsten står nu op ad korests nordmur, men har tidligere ligget i gulvet uden for knæfaldet lige for alteret (jf. kirkesynsprotokollens beskrivelse 1861).
Periodens kalkmalerier er: Et majestats-billede (den himmeltronende Kristus) i apsis (datering ca. 1500), dekoration af korets hvælvinger: de 12 små profeter samt Gøyes og Ulfstands våbenskjolde (datering ca. 1500 – 1525), dekoration af triumfbuen (datering ca. 1500 – 1525), ribbedekoration i tårnrum og våbenhus (datering ca. 1500 – 1525).
Man spørger uvilkårligt efter en sammenhæng mellem disse tilbygninger, bygningsændringer og dekorationer. Er der evt. tillige en sammenhæng med Draabys nedgangsperiode og måske også Falk Mogensen Gøyes begravelse i 1554?
Ingen kan svare herpå. Det ene svar kan derfor være lige så godt som det andet. Lad os derfor forsøge et svar, som ganske vist er rent gætteri; men som på den anden side rummer en vis logik:
Falk Mogensen Gøye (Skærsøs ejer 1544 – 1554) og hustruen Ide Ulfstand beslutter sig til at ville give Draaby Kirke prikken over i’et: Koret gøres større ved nedbrydning af skillevæggen mellem apsis og kor. På den således frigjorte apsisbue males den himmeltronende Kristus. Korets hvælvinger dekoreres prægtigt med 12 små profeter samt Gøyernes og Ulfstands våbenskjolde. Der hugges ud til en større triumfbue, som dekoreres, og i buen opsættes et 8 fod højt korgitter, bestående nederst af et panel (dekoreret?) og øverst en søjlerække.
Samtidig beslutter de at opføre et tårn ved skibets vestende. Nederste etage, tårnrummet, skal være lukket gravkapel for Gøyerne, og endelig opfører de våbenhuset på nordsiden.
Tårnbyggeriet påbegyndes; men afbrydes ved Falks tidlige død 1554. Da man ikke er færdig med tårnrummet, bisættes han i stedet i kirkens nyrestaurerede kor.
Unægtelig et værdig begravelsessted for en Gøye!
Men nu bliver der følgelig ikke brug for det lukkede gravkapel i tårnets underetage. Følgelig slås tårnrummet sammen med skibet, så der opstår et meget langt kirkerum.
Efter den tids ingeniørberegninger kunne tårnrummets resterende tre mure imidlertid ikke bære det projekterede, svære tårn. Projektet ændres derfor, så et selvbærende  styltetårn i stedet opføres ved tårnrummets vestende.
Som sagt: rent gætteri, men i grunden ganske logisk.
Ingen ved, hvordan koret var indrettet efter Falk Mogensen Gøyes bisættelse. Danske Atlas siger, at ” han har været balsomeret og ligger nu hel og holden”. Det var altså formentlig en åben begravelse af en slags. Hermed stemmer en oplysning fra den kendte populærhistoriker Frederik Barfod, der oplyser, at ”da la Cour sen. kom til Skærsø og så, at man drev Gjæk med Falk Gøyes og hans Kones balsamerede Legemer i det aabne Gravsted og særligt med et lille Barn, lod han Graven fylde og Gulvets Stenbro lægge hen over”.
Ulrik la Cour kom til Skærsø 1825. Han har altså givet Draaby Kirkes kor tilbage til menigheden. De tre kister står nu næppe i gravkælderen under koret. De fem kister i denne gravkælder hidrører sikkert alle fra den senere familie Benzon. Falk Mogensen Gøje, hans kone og barn må derfor formodes at ligge under korgulvet.

 

Således (eller omtrent således) har Draaby Kirke fået den skikkelse, den har i dag. De senere ændringer vedrører for størsteparten familien Benzon, ligesom det meste af kirkens inventar og udstyr stammer fra denne familie.
Men det er en anden historie, som vi vil tage op næste gang.

 

Erik Ågård
6. april 1970