Kirkens historie

 

Ebeltoft kirke omtales første gang i året 1458, men kaldes da blot et kapel. Under de arkæologiske undersøgelser gennemført ved restaureringen i 1983 fandt man imidlertid mønter fra 1200-tallet. Samtidig har undersøgelser af fundamentrester under kirkens to østligste fag vist, at allerede før Ebeltoft i 1301 fik sine købstadsrettigheder, har der ligget en mindre kirke her. Kirken har haft fire fag, med et smallere kor end det ses i dag, men med et skib i den nuværende bredde.

 

Omkring år 1500, mens kirken endnu var katolsk, blev den udvidet til det nuværende langhus med en udvendig længde på 36 meter. Samtidig blev de fem hvælvinger og et tårn med kamtakkede gavle bygget på.

 

Fra den katolske tid stammer de viekors, som pryder kirkens indvendige murværk. De er formentlig blevet malet over i forbindelse med reformationen i 1536. Ved kirkens restaurering i 1980’erne og 1990’erne kom viekorsene til syne igen i alle fem hvælvingsfag.

 

Kirken havde i 1500-tallet en kvindedør mod nord og en mandsdør mod syd, og på samme side blev der på et senere tidspunkt opført et våbenhus i forbindelse med indgangen.

 

I forbindelse med en større renovering i 1792 forandredes kirkens udseende markant: Våbenhuset mod syd blev revet ned og tårnet blev fuldstændig bygget om, så det fik det udseende det har i dag, muret i røde sten og med indgangsdøren i midten.

 

Tårnet blev forsynet med det nuværende brudte spir, der blev udformet efter nøjagtig de samme tegninger som spiret på Det gamle Rådhus på Torvet i Ebeltoft.

 

I forbindelse med ombygningen i slutningen af 1790’erne blev også det indvendige kirkerum ændret: De fleste af kirkens otte herskabspulpiturer blev fjernet og en mængde ligsten, som lå i gulvet, blev solgt ved en offentlig auktion. Flere af disse sten findes stadig rundt om i byen som trappesten, ligesom nogle blev anvendt i trappen op til kirken.

 

Koret

 

Altertavlen fik sin nuværende udformning i 1963. Korsfæstelsesgruppen i midten er et sengotisk billedskærerarbejde fra omkring år 1500.

Dette relief er oprindelig en del af en meget større altertavle i tre etager. Figurerne i relieffet blev temmelig medtaget under svenskerkrigene i 1600-tallet. Næserne blev hugget eller skudt af, og er først blevet udbedret ved restaurering af altertavlen i 1990’erne.

 

Der findes et billede fra en anden og tidligere altertavle. Det forestiller den hellige nadver, og det siges at Judas er fremstillet, så han til forveksling ligner den forhadte hr. Niels Pedersen, som var byens sognepræst indtil 1653. Han blev blandt andet anklaget for trolddomskunster og for økonomisk udbytning af sine sognebørn.

 

De to lange sorte bænke i koret har ikke altid stået i kirken, mens stammer muligvis fra ”Salen”, en tidligere officersmesse i Overgade 29, eller fra Ebeltoft Latinskole, som blev nedlagt i 1739.

 

Kalkmalerierne

 

Restaureringer har sammen med viekorsene draget forskellige spændende kalkmalerier frem i dagens lys:

På nordvæggen finder man de to væsener som ligner engle. De forestiller Caritas (barmhjertighed) og Miseria (nåde).

Mellem sig holder de en indskrift med ordene fra den såkaldt ”lille bibel” i Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

 

I den nordlige side af koret ses også en fugl, som ligner en trane eller en pelikan. Den malet som symbol på årvågenhed.

 

I det andet hvælvingsfag ses maleriet af orlogsskibet ”Maria”, dateret 1521.

Et bevæbnet mandskab i en forspændt båd er i færd med at varpe det grundstødte skib fri.

Skibet, der blev bygget af Kong Hans, var et af den danske flådes berømteste flagskibe, men dets forbindelse til Ebeltoft er ikke afklaret.

Det var med da den danske konge Christian den 2. sejlede til Sverige i 1517 (det stockholmske blodbad). Da kongen senere under landflygtighed i Holland kom i pengetrang, solgte han det til en italiensk købmand, og ”Maria” endte som handelsskib på Middelhavet.

Under fartøjet har maleren sat sit navn: Jep Høeg og årstallet MDXXI – 1521.

Til højre for skibet ses familien Rosenkrantz’s våbenskjold. Rosenkrantzfamilien havde i 1500-tallet betydelige jordbesiddelser på Djursland og ejede formentlig også Ebeltoft Kirke.

 

I det tredje hvælvingsfag skildres Jesu vandring med korset til Golgata. En narreskikkelse svinger med en hammer og trækker Jesus med et reb. Simon af Kyrene hjælper til med at bære, dog kun med en finger.

I den venstre side ses Jesus på korset, der er afbildet som livets træ med sidegrene. Ved korsets fod er Jesu mor, Maria.

 

I tårnhvælvingen skimtes bag orgelfacaden teksten: Pax ihecuc domini, Herren Jesu fred, og på hvælvene ses dekorationerne ende i hoveder eller blomster.

 

Inventar

 

Døbefonten er senromatisk, fremstillet i 1200-tallet af gotlandsk kalksten.

Foden, der ikke var original, blev i 1949 erstattet af en ny i sandsten. Det store messingbækken, som ligger i fonten, når der holdes barnedåb, fik kirken foræret i 1709.

 

Den runde prædikestol er fra 1850.

 

Midt på kirkeskibets nordvæg hænger det store epitafium, som borgmester Jens Heggelund i 1620, ti år før sin død, lod opsætte over sig selv, sin kone Birgitte Andersdatter (død 1650) og deres datter Karen. De ses knælende ved korset.

Bag de markante søjler gemmer Adam og Eva sig.

Borgmesterparrets ligsten findes i våbenhuset, men hustruens data er aldrig blevet tilføjet.

 

Kirken har fire store lysekroner, og de er skænket af birkefoged Jacob Nielsen (1667), sognepræst Knud Utrecht (1694), etatsråd Jørgen Arenfeldt (1716) og garveridirektør Andreas Knudsen (1917).

 

Kirkeskibet, som blev hængt op i 1845 bærer på agterspejlet initialerne N. J. S. – til minde om den 14-årige Niels Julius Strandgaard. Læs mere her.

 

Kirkeblokkene med jernbånd ved udgangen er meget gamle. De omtales allerede i en inventarliste fra 1685.

 

Orglet i Ebeltoft kirke er på 23 stemmer, og det er bygget i 1963 af orgelbyggeriet Marcussen og Søn. Den fornemme rokokkofacade med Christian den 7.’s navnetræk er fra 1779.

 

Klokkerne i kirketårnet er begge fra 1575.  De høres når der holdes gudstjeneste og kirkelige handlinger, samt morgen og aften. De ringer ofte samtidig med en anden klokke: Da Ebeltoft by er langstrakt ringes der til kirke også fra tårnet på Det gamle Rådhus, der således kalder på den nordlige ende af byen.

Ved Nørreport var der indtil 1803 desuden en lille klokke kaldet ”Pinken”, der ligeledes ringede til gudstjeneste.

 

Kirken har også et klokkespil, som høres dagligt kl 8, 16 og 20. Det består af 27 klokker, med en størrelse fra 260 kg. til 14 kg.

Klokkespillet, som er støbt i Holland, er en gave fra en af byens borgere, skænket i 1996.

 

Kilder:

Pastor Erik Orheim Andersen.

Informationsfolderen til besøgende i Ebeltoft Kirke, udgivet af Menighedsrådet.